<

mindfulness

På amerikansk har begrebet mindfulness i mange år været anvendt om en meditativ nærværstræning, bl.a. med inspiration fra buddhismen. Det amerikanske låneord har imidlertid vundet indpas i det danske sprog efter at flere forskere har dokumenteret teknikkens virkning på bl.a. stress og depression. Bøgerne her omhandler en række nyfortolkninger af mindfulness på moderne vestlige præmisser.
MINDFULLNESS
 

Bevidst Nærvær (Bog + CD)

Af Mark Williams, John Teasdale, Zindel Segal og Jon Kabat-Zinn
- En vej ud af nedtryktheden. "Gennem bevidst nærvær (mindfulness) kan man på en enkel, men effektiv måde lære at blive opmærksom på sine mest vanskelige følelser og livserfaringer og dermed en gang for alle bryde de depressive mønstres onde cirkel. Metoden kombinerer kognitiv terapi med buddhistisk inspirerede meditationsteknikker." (Indeholder CD med øvelser) Akademisk Forlag - 2009 252 sider - Hæftet
DKK 350,00
 

Bliv hel - Mindfulness i medicin og sundhedsvidenskab

Af Saki Santorelli

Udkommer 19 September. Kan forudbestilles. (Hvis du bestiller andre bøger og gerne vil have dem sendt tidligere, så lav venligst en separat bestilling)

BLIV HEL er en modig og rørende bog, som taler direkte til både behandlere og patienter. Til dem, der kæmper med sygdom og smerte, og dem, der vil hjælpe og hele. Begge parter indgår i den helende relation, som er omdrejningspunktet for denne bog. Med årtiers erfaring og et livslangt partnerskab med grundlæggeren af mindfulness, Jon Kabat-Zinn, viser professor i medicin og mindfulness-ekspert Saki Santorelli i denne bog, hvordan man gennem mindfulness kan lære at værdsætte det enestående potentiale, der findes i denne relation.

en smuk sammenvævning af prosa og poesi, hvor læseren føres med ind i patienternes, behandlernes og forfatterens egne erfaringer, giver bogen en dyb indsigt i, hvad det vil sige at tage del i den helende relation. Og dermed hvad det vil sige at blive hel som menneske.

"Der er bund i denne bog. Den bygger ikke på teori, men på levet liv og erfaring med at integrere bevidst nærvær og hjertets evne til empatisk resonans ind i livet og hverdagen. Bogen skal ikke læses og begribes med intellektet alene, så vil alt for meget gå tabt. Saki Santorelli lægger igen og igen op til, at vi forholder os aktivt til det, han skriver. At vi lytter, mærker efter, reflekterer over og tester, om det har relevans for vores eget liv."

- Jacob Piet i bogens danske forord

"Der er sket store fremskridt, men der er fortsat langt at gå i rehumanisering af lægevidenskaben. Mit håb er, at denne bog vil bidrage til at styrke denne udvikling, og at bogen vil blive standardlæsning for alle medicinstuderende og sundhedsprofessionelle under uddannelse."

- Jon Kabat-Zinn i bogens forord

Oversat af Jacob Piet og Sine Maria Helldén.

Dansk Psykologisk Forlag - 2017

320 sider - Hæftet

DKK 299,00
 

Efter mindfulness

Af Ole Stjernholm & Martin Ehrensvärd
Når du praktiserer mindfulness og giver det plads i dit liv, kan det åbne op for livsglæde, stilhed og følelsen af bare at være til. Men stilheden er ikke gratis. Den kan få følelser op til overfladen, som før har ligget gemt. Smerter fra traumer og forliste forhold, tanker om ikke at slå til og erindringer fra barndommen. Denne bog handler om, hvordan man kan håndtere de følelser, der dukker op efter mindfulness. Efter mindfulness indeholder konkrete øvelser og forslag til, hvordan du kan arbejde med de erindringer, der kommer op til overfladen og begrænser dig i dit liv. Bogen giver eksempler på, hvordan det psykologiske forsvarssystem kan forstås og bruges konstruktivt i mindfulness. Den tematiserer nogle af de udfordringer, der møder dig, som regelmæssigt praktiserer mindfulness og kommer med bud på, hvad bevidsthedens vaner og mønstre betyder for dybden af stilhed - og hvordan man kan arbejde med den viden. Efter mindfulness henvender sig til alle, der praktiserer mindfulness, og terapeuter, psykologer, læger m.fl.. der bruger mindfulness i deres arbejde.

Dansk psykologisk forlag - 2016

198 sider - Hæftet

DKK 299,00
 

Essence of Mind - an approch to Dzogchen

Af Jes Bertelsen
This handbook to spirituality gathers together Danish meditation teacher Jes Bertelsen's advice on training the mind through wordless prayer and meditation to realize the essence of consciousness. Bertelsen has been teaching philosophy and meditation since the early 1970s; in 1989, he met the Tibetan lama Tulku Urgyen Rinpoche, who authorized Jes Bertelsen to teach Dzogchen, and to do so using his own judgment as to the most appropriate way to assimilate these teachings into Western culture. Bertelsen's teachings are based on an experiential investigation of the nature of consciousness, using comparative analysis of Eastern and Western spiritual teachings and consciousness practices on a foundation of modern psychological, philosophical, and scientific approaches. Essence of Mind outlines the author's experience and approach to Dzogchen, the natural primordial state of human consciousness that is timeless, pure, and untouched by suffering. The book is divided into three parts. The first part describes different methods for pointing out the essence of consciousness and the techniques related to them. The second part seeks to outline the key principles of a training system suited to Western students that can lead to realization. The final section outlines the significance of continuous exercises, and describes the way spiritual practice slowly permeates daily life, dreams, sleep, and eventually death. Through the mind-training process, the practitioner approaches an almost ecstatic state of completion, a luminous, blissful wakefulness in which the consciousness is also fully relaxed, not clinging to bliss or desiring ecstasy, but transparent and open. Bertelsen emphasizes that while more advanced forms of spiritual training can only take place in a face-to-face, deeply engaged mutual process between teacher and student, books are useful as sources of inspiration, in particular to help review one's insights and refresh one's practice. Essence of Mind systematizes the experiences that occur along the spiritual path and helps students to refine, correct, and clarify their efforts; it is the author's hope that many students in the West will be able to benefit from his comparative approach to Dzogchen.
DKK 150,00
 

Find hjem til dig selv

Af Jon Kabat-Zinn
108 lektioner i mindfulness. "Bogen indeholder 108 korte tekster til refleksion, som kan hjælpe med at fokusere din opmærksomhed og bane vejen for at kunne være til stede i nuet og forholde dig til det, det er. Herved udvikles større selverkendelse, nærvær, ro og glæde, både når du er alene og i relationen til andre – også når livet er vanskeligt og smertefuldt. Jon Kabat-Zinn er en internationalt anerkendt forfatter inden for selvudvikling og har skrevet flere bestsellere. Han er en af de mest centrale personer, hvad angår udbredelsen af mindfulness." Dansk Psykologisk Forlag - 2008 150 sider - indbundet
DKK 180,00
 

Fred er vejen

Af Thich Nhat Hanh
Med forord af Dalai Lama. Thich Nhat Hanh er zenbuddhist. Hans livssyn er lyst, og han inddrager børnene som det centrale i livet. Hans budskab er enkelt: Fred er noget, vi vælger i nuet. Første del omhandler vores hverdagsvaner letheden præger den serie af zenøvelser, der tager udgangspunkt i vores daglige gøremål og omgivelser, som f.eks. telefoner, opvask, almen opmærksomhed m.m. Anden del beskæftiger sig med forholdet til følelser og krop, kærlighed og livskvalitet. Tredje del sammenkæder den indre fred med verdensfreden. Borgen - 1992 124 sider - Hæftet
DKK 130,00
 

Glæden ved at være til

Af Yongey Mingyur Rinpoche
Første bog af Yongey Mingyur Rinpoche, der er søn af Urgyen Tulku Rinpoche og selv en internationalt anerkendt spirituel lærer. Yongey Mingyur (født 1975) er trods sin unge alder en yderst erfaren meditations mester, der sad sit første treårs retreat allerede fra han var 13 år. Udover sin intensive buddhistiske træning fik han tidligt kendskab til moderne videnskab gennem vestlige videnskabsfolk blandt hans fars elever. I 2002 medvirkede han i et forskningsforsøg, der påviste meditationens bemærkelsesværdige evne til at skabe positive forandringer i hjernens aktivitet. ”Glæden ved at være til” er en praktisk indføring i meditation der såvel i sin lethed og humor som i valget af eksempler taler direkte til det moderne menneske. Forord af Daniel Goleman Borgen - 2008 309 sider - Hæftet
DKK 300,00
 

Ind i mindfulness

Af Eva Bengta Lorenzen & Stine Reintoft
Mindfulness handler, meget kort fortalt, om at leve sit liv med fuld tilstedeværelse. Stressklinikker og universiteter i USA bruger mindfulness som redskab til bl.a. at håndtere stress og depressioner. Også i DK er der stærkt stigende interesse for mindfulness. Bogens første del består af forfatternes betragtninger over de vilkår, det moderne menneske lever under. Om perspektiver på tid. Om det nok så anvendte ord 'stress'. Forfatterne anskueliggør bogens ærinde og hvordan læseren bruger bogen optimalt. I bogens anden del forklares tredelingen: Mindfulness som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb og mindfulness som psykologisk retning. Hvilke tankegange er mindfulness inspireret af? Hvilke psykologiske retninger/metoder kobler det sig på? I bogens tredje del forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen. Her gives læseren nogle værktøjer til, hvordan man helt konkret kan træne sine evner i opmærksomt nærvær på jobbet såvel som privat. Teksten eksemplificeres hele bogen igennem ved hjælp af cases, hvor mennesker fra forskellige erhverv og med forskellig baggrund fortæller om arbejdet med mindfulness og den forskel, det har gjort for dem. L & R Business - 2010. 192 sider - hæftet
DKK 100,00
(DKK 300,00)
 

Kognition & Pædagogik nr. 77 - Mindfulness

Af
Redaktion ved: Jørgen Lyhne, Hans Henrik Knoop, Frans Ørsted Andersen, Gerd Christensen, René Kristensen Af Jørgen Lyhne, Antonia Sumbundu, Lene Sigaard, Mette Gregersen, Mihaly Csikszentmihalyi Udgivet i 2010
DKK 117,00
 

Lev med livets katastrofer

Af Jon Kabat-Zinn
"Klassikeren Full Catastrophe Living foreligger nu på dansk. Baseret på videnskabelig forskning og mange års klinisk erfaring viserJon Kabatt-Zinn, hvordan man kan finde sindsro ved hjælp af mindfulness meditation. Ved at bruge de metoder, bogen anviser, kan man lære at leve med kroniske smerter og stressrelaterede vanskeligheder, opdage, hvilken rolle vrede og anspændthed spiller ved hjertesygdom, reducere angst og panik og forbedre sin generelle livskvalitet og sine relationer. Det er muligt at lade alting blive ens læremester, at lade selve livet og alt det, der udfolder sig i det – alle menneskelivets katastrofer – forme ens løbende udvikling og modning på vejen mod større psykisk sundhed, harmoni og velbefindende, også i en situation præget af voldsom stress, smerter, usikkerhed, sorg og sygdom. Stress er overalt omkring os. Eller værre endnu, det er inden i os og tapper os for energi, underminerer vores helbred og gør os mere sårbare for angst, depression og sygdom. I denne banebrydende bog viser Jon Kabat-Zinn, hvordan man kan bruge velafprøvede, naturlige metoder til at berolige og hele krop, sind og ånd." Oversat fra engelsk af Vibeke Sandberg Dansk psykologisk forlag - 2012 561 sider - hæftet
DKK 430,00
 

Lige meget hvor du går hen, er du der

Af Jon Kabat-Zinn
Indføring i nærvær og opmærksomhed med inspiration og udogmatisk vejledning til den der ønsker at finde sin egen vej. Jon Kabat-zinns erfaring med at arbejde med kronisk smerte og stressrelaterede lidelse skinner igennem i hans evne til at holde fremstillingen tæt på basale almenmenneskelige erfaringer. Bogen øser af praktisk menneskekendskab, krydret med en mængde citater der vidner om bred inspiration. Det hele serveres en befriende respekt for læserens egen autoritet.
DKK 330,00
 

Medfølelse og mindfulness

Af Paul Gilbert
Fra selvkritik til selvværd. Paul Gilbert har gennem sit mangeårige arbejde med kognitive processer i behandlingen af depression og selvværdsproblemer påvist, at man gennem øget viden om sindets negative overbevisninger kan opnå større selvindsigt og efterhånden lære at overskue og kontrollere sine tankemønstre, så man får det bedre. I denne bog forener han den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed – både med sig selv og med andre. I bogens elleve kapitler gennemgår Paul Gilbert, hvordan man kan overvinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed leve et liv med mindre stress, angst og vrede. Klim - 2012. 534 s. - Indbundet
DKK 349,00
 

Mindfulness

Af Morten Sveistrup Hecksher, Louise Kronstrand Nielsen, Jacob Piet
- Manual til træning i bevidst nærvær. "Mindfulness betyder at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme. En stor del af tiden bliver vi styret af den strøm af automatiske tanker, der konstant går gennem vores hoveder. Vi kommer til at identificere os med tankerne, vi vurderer os selv, sammenligner os med andre og kan styres af tanker om usikkerhed og ængstelighed. Når vi gennem mindfulness trænes i at være opmærksomme på en åben måde og give slip på vores tilbøjelighed til at bedømme og evaluere, kan vi give slip på at være fastlåste af ubevidste automatiske tanker. Bogens første del er en præsentation af de grundlæggende tanker bag mindfulness og de overordnede principper for træningen, mens anden del indeholder et helt konkret træningsprogram bestående af 8 sessioner. I bogens tredje del videregiver forfatterne erfaringer omkring de forskellige dagligdagssituationer, hvori mindfulness kan anvendes, og forslag til, hvordan man kan fastholde træningen. Bogens fjerde del giver indblik i den teoretiske og empiriske baggrund for mindfulness og henvender sig primært til dem, der vil anvende mindfulness professionelt." Hans Reitzel - 2010 239 sider - Hæftet
DKK 325,00
 

Mindfulness og meditation i liv og arbejde

Af Jens-Erik Risom

- med forord af Jes Bertelsen

Mindfulness er blevet beskrevet som en almen kapacitet ved den menneskelige bevidsthed. Der er tale om en anden måde at bruge opmærksomheden på – en måde, som kan modvirke en række psykiske og fysiske belastninger, som f.eks. stress, angst, kronisk smerte og depression. Ud over den kliniske og terapeutiske brug af mindfulness er der også erfaring for, at den meditative opmærksomhed kan vise vej til en mere essentiel livskvalitet, hvor indre ressourcer til empati, glæde, frihedsfølelse og meningsfylde kan komme i spil. Bogen gennemgår mindfulness-metodens baggrund og dens sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Centralt står bevidsthedslivets grundvaner, som meditationstræningen konkret rettes imod, og desuden omtales metodens kliniske og kreative anvendelsesmuligheder, f.eks. i psykoterapi, stressbehandling, innovation og personlige modningsprocesser.

Academica – 2013

230 sider - Hæftet

DKK 300,00
 

Nærværsmeditation

Af Jens-Erik Risom
- Enkle anvisninger og en indføring i den gradvise vej En koncis indføring i nærværsmeditation som vej til indre ro og fordybelse samt skærpet nærvær i dagligdagen. Denne praksisvej kendes også som vidnemeditation og mindfulness meditation – og i øvrigt fra de fleste store spirituelle traditioners træning. I bogen gennemgås en række faser i den gradvise fordybelse af den meditative indstilling. Desuden rummer bogen praktisk vejledning vedrørende opbygningen af den meditative træning samt dens indplacering i den øvrige eksistens.
DKK 125,00
 

Når verden bryder sammen

Af Pema Chödrön
En bog om mod. Mod til at møde frygten og lidelsen med hele sin venlighed og sin nysgerrighed. Den amerikansk buddhistiske nonne og lærer Pema Chödrön tog sin lærer Chögyam Trungpas ord om at "læne sig mod de skarpe kanter" til sig. Baseret på hendes forelæsningsnotater fortæller hun i denne bog om den buddhistiske vej med særlig vægt på medfølelse overfor os selv og andre og på hvordan vanskeligheder kan hjælpe os til at åbne til kærlighed og indsigt. 153 sider - Hæftet
DKK 225,00
 

Presence meditation

Af Jens-Erik Risom
Presence Meditation - the Practice of Life Awareness With introduction by Peter A. Levine This compact manual offers a step-by-step program for increasing self-awareness through simple but revelatory exercises. Jens-Erik Risom begins by describing the purpose of meditation and the “four introductions” (rootedness, attention to breathing, fullness of feeling, and witness awareness), and then presents the gradual steps for achieving presence, deepening neutrality, opening to trust, sensing spaciousness, and more.
DKK 125,00
 

Slip sindet fri

Af Sakyong Mipham
- med mindfulness. Træning i mindfulness har i de senere år vundet indpas i behandling af blandt andet stress, depression, misbrug og spiseforstyrrelser. Metoden anvendes også i mange andre sammenhænge - både i erhvervslivet og privat - af mennesker, der vil arbejde på at forøge deres opmærksomhed og nærvær og derved opnå større handlefrihed og livsglæde. I denne bog giver forfatteren konkrete og detaljerede anvisninger i, hvordan man praktiserer meditation og mindfulness, samtidig med at den buddhistiske baggrund for denne praksis introduceres. Klim - 2010. 176 sider - hæftet
DKK 235,00
  
Rørbækvej 10, DK-8766 Nørre Snede     Tlf +45 7577 1617     kontoret@vaekstcenteret.dk