Forside Søg Sitemap English
Vækstcenteret

TANTRA – en regnbue

Dette er to dages introduktion for LGBT kærlighedspar

Polariteten finder sine egne veje uanset normer og køn. Uanset hvordan mødet mellem to finder sted, kan tantriske indstillinger og redskaber bringe mere vågenhed, glæde og nærvær ind i seksualitetens lyst og længsel, den emotionelle ild, hjertets rummelighed og bevidsthedens mulighed. Tantra er en vej til at være mere vågen i sit kærlighedsliv – og i sit øvrige liv.

I to dage vil vi afprøve, om der mon er noget om det.

En referenceramme vil blive forelagt, der vil være instruktioner, dans, øvelser for jer hver især, parøvelser, tid til sparring to og to og i gruppen, tid til spørgsmål, tid til eftertanke og stilhed. Vi vil væve meditation ind gennem dagene. Et uundværligt element i tantra er at bringe vågenheden ind også i den distraherede forførende sindsstrøm.

I alle parøvelser arbejder man kun sammen med sin egen partner.

Vi vil bevæge os en del, det er rart at have løst tøj på.

Kurset begynder kl. 10:00 begge dage

Obs: Nu kun lørdag og søndag.


Pris: DKK 1.700 / Studiepris: DKK 1.100     
Forplejning: DKK 230
Dato: 25-04-2020 kl. 10:00 - 26-04-2020 kl. 16:30
Sted: Vækstcenteret, Solbakkevej 15
Underviser: Neel Fasting

UNDERVISERE
Neel Fasting
Cand. mag., forfatter af Seksualitet, selvudvikling og tantra (ny udgave marts 2016) og Et sprog for det kvindelige (Borgen).
Underviser samt rådgiver for par og enlige.
I træning hos Jes Bertelsen og fastboende på Vækstcenteret siden 1984.

 
Søg Sitemap English
Rørbækvej 10, DK-8766 Nørre Snede     Tlf +45 7577 1617     kontoret@vaekstcenteret.dk