Forside Søg Sitemap English
Vækstcenteret

PRAKSISGRUPPE

vinter 2020
I takt med at den meditative praksis fordybes, udvikler enhver af os sin egen måde at bevæge sig indad på. I denne gruppe vil vi fokusere på udvekslinger om den enkelte deltagers praksis og på hvordan den kan fordybes og udvikles, både i hverdagen og når den støttes af den samhørighed der kan opstå når man træner med andre.

Med respekt for denne indre forskellighed vil vi, i dialoger og skrivemeditationer, undersøge hvordan vi kan udtrykke disse individuelle landskaber. Med henblik på at øge tilliden til vores egen praksis og autoritet indadtil og vores hengivelse og åbenhed til menneskelige fællesskaber udadtil.

Vores træning sammen vil tage udgangspunkt i en gennemgang af en meditationsperiodes mulige struktur med særligt hensyn til balancen mellem kropsfornemmelsen, hjertefølelserne og klarheden i dobbeltrettet bevidsthed.

Kurset er bygget op som en vekselvirkning mellem individuelt indre arbejde, udvekslinger omkring den enkeltes proces, nærværsyoga og fordybelse i stilhed, og mere dynamiske og udadvendte kontaktøvelser.

Det er en forudsætning for at deltage på dette kursus at man har modtaget undervisning af Jes Bertelsen.

Kurset vil have begrænset deltagerantal.
Pris: DKK 2.550 / Studiepris: DKK 1.600     
Forplejning: DKK 330
Dato: 03-12-2020 kl. 19:30 - 06-12-2020 kl. 14:00
Sted: Vækstcenteret, Gule sal
Underviser: Hanneli Ågotsdatter

UNDERVISERE
Hanneli Ågotsdatter
Hanneli Ågotsdatter er cand.arch, psykoterapeut og daglig leder af formidlingsplatformen kontemplation.dk.
Yogalærer og uddannet MBSR-instruktør hos Jon Kabat-Zinn.
Hun lever i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og længere retreats.
Hun modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen og bor i tilknytning til Vækstcenteret.
 
Søg Sitemap English
Rørbækvej 10, DK-8766 Nørre Snede     Tlf +45 7577 1617     kontoret@vaekstcenteret.dk