Kristne praksisveje

"Få skikkelser har sat så dybe spor i den kristne verden som Frans af Assisi. Han var en rig købmandssøn i det trettende århundredes Italien, og allerede i sin ungdom indså han det verdslige livs tomhed og forlod sit fædrene hjem for at leve i evangelisk fattigdom, pleje de syge og hjælpe de fattige. Efter en Kristusvision, hvor Frelseren byder ham at genrejse sin kirke, begynder han sin missionsgerning og drager med sine disciple ud over landet. For Frans er fattigdom navnet på den ikke-tilknytning til verden, som er nødvendig på den åndelige vej. Han genrejser middelalderkirken i den forstand, at han sætter dette over alt andet - magt, velstand og lidenskaber - og demonstrerer det i sit liv. Franciskanerordenen er indstiftet af ham. Det er forfatterens smukkeste bog, og efter sigende den bedste der er skrevet om Frans af Assisi." VISDOMSBØGERNE - Sankt Ansgars Forlag - 1983, 234 sider - Hæftet

Den hellige Tresa af Avilas Liv fortalt af hende selv. "Teresa af Avila levede i Spanien i reformationens århundrede. Hun indtræder i et karmeliterkloster i en ung alder, men finder langsomt ud af, at det er et verdsligt liv under religionens dække. Efter tyve års forløb modtager hun en række åbenbaringer: Gud taler til hende, Jesus viser sig for hende, og hun ser i visioner sjælelivets hemmeligheder. På et vist tidspunkt forlader hun klostret for at danne sin egen reformerede orden, de barfodede karmeliter der efterlever ordenslivets ånd, og hendes klostersamfund breder sig nu over hele Spanien. Teresa beretter i sin selvbiografi om den indre bøn - meditationen, som vi ville sige i dag. Særlig værdifuld er hendes beskrivelse af de fire stadier i bønnen, der spænder fra de første tørre forsøg til den ekstatiske tilstand."

En anonym russisk pilgrims fascinerende beretning fra midten af 1800-tallet. I sin søgen efter at forstå apostlen Paulus bud: "bed uden ophør". Føres han ind i den hesykastiske hjertebønstradition og man følger hans gradvise vej mod den forening med det guddommelige som han med hesykasmen kommer til at forstå som den dybere mening bag de kristne evangelier.

J. Anker Larsen (1874-1957) er noget så sjældent som en dansk mystiker fra første halvdel af det 20. århundrede. Med denne bog fortæller han åbent om sine glimtvise, men tilbagevendende erfaringer af tidløst nærvær. Hans refleksioner over forholdet mellem de mystiske oplevelser, barndommens åbenhed og de etablerede religioner er lige så relevante i dag som da de første gang blev trykt i 1926.

Ved hjælp af korte uddrag fra kildeteksterne af og om Frans af Assisi, fører Tove Ahlmark os gennem de mange drømme og visioner der markerer højdepunkterne i den kristne middelalder mystikers indre udviklingsproces. De enkelte oplevelser og Frans’ udvikling mod unio mysica belyses ud fra Evelyn Underhills, C. G. Jungs og Jes Bertelsens analyser af dybdepsykologisk og spirituel udvikling.

Gennem et stort udvalg af biografier og nyoversatte tekster af en række østkrisne mystikere og af de såkaldte ørkenfædre, præsenterer Michael Stubberup os for hjertebønnen og hesykasmen - den mystiske retning inden for den ortodokse kirke. Bogen er en guldgrube for mennesker med historisk og spirituel interesse i den kristne mystik.

Inge Stoltenberg fortæller om den italienske kapucinermunk Pater Pio (1887-1968), der blev kanoniseret i 2001. Som tyveårig fik han ligesom Frans af Assisi stigmatiseringsmærker på hænder og fødder. Mennesker blev spontant helbredte i hans nærhed, folk hævdede at have mødt ham langt borte samtidig med at han var på klostret og han havde ord for at kunne se ind i folks samvittighed. Efterhånden som Pater Pios ry voksede, kom en stadig større strøm af mennesker til ham fra nær og fjern for at mærke den stærke udstråling af kærlighed som udgik fra ham. Sankt Ansgars Forlag - 2005 70 sider - Hæftet

Eckehart regnes blandt de alder største af vestens mystikere, med åbenlyse fællestræk til andre såkaldte "non-duale" mystikere i både øst og vest. Han nåde en høj position indenfor dominikanerordenen og var populær som prædikant. Imidlertid blev han i 1329 - to år efter sin død - dømt som kætter. Han blev derfor næsten glemt og hans arbejde (og ikke mindst prædikener nedskrevet af hans tilhørere) er først i nyere tid igen blevet kendt. VISDOMSBØGERNE - Sankt Ansgars Forlag - 1983 120 sider - Hæftet