![]() |
![]() |
|
VÆKSTCENTERETVækstcenteret er et center for bevidsthedstræning, hvor der undervises i en meditativ praksis og i forskellige former for selvudvikling. Det er også rammen om et spirituelt fællesskab og et sted, hvor mennesker kan finde fred og inspiration til indre fordybelse. IDÉGRUNDLAGDet er en grundlæggende opfattelse på Vækstcenteret, at det er muligt for mennesker at udvikle sig, både på det personlige niveau og i forhold til den spirituelle intelligens. Udvikling på det personlige niveau handler blandt andet om at udfolde og åbne til livsglæde, kreativitet og hjælpsomhed. Vækst på det spirituelle niveau handler om at realisere en dybere livsfølelse gennem hjerte og bevidsthed. Grundværdierne i dette arbejde er en demokratisk forståelse, åbenhed over for det kristne kulturgrundlag, ligestilling mellem mænd og kvinder og en videnskabelig grundindstilling. ORGANISATIONVækstcenteret er organiseret som en erhvervsdrivende fond, der driver kursusvirksomhed. Jes Bertelsen er Vækstcenterets leder og modtager løn på niveau med en højskoleforstander. Den daglige ledelse varetages af et centerråd med otte medlemmer, som repræsenterer de fastboende og fondsbestyrelsen. Driften af Vækstcenteret finansieres primært via undervisningen, kontingent fra de fastboende (pt. 400 kr. om måneden) og udlejning af lokaler. Derudover har Vækstcenteret en støttekreds, som er åben for mennesker, der er kommet på Centeret over længere tid. Den årlige omsætning er på mellem to og tre millioner kr. Vi udsender et halvårligt kursusprogram og reklamerer i øvrigt ikke for stedets aktiviteter. Vækstcenterfællesskabet består for tiden af cirka 60 voksne fastboende. De fleste bor i egne huse i Nørre Snede. Blandt fastboende og kursister arbejder mange med andre mennesker, for eksempel psykologer, læger, konsulenter, behandlere, lærere og andre undervisere; der er endvidere en del kunstnere, arkitekter og andre, der arbejder kreativt. Rammen om Vækstcenteret er en stor gammel hvidkalket gård i Nørre Snede by. Centeret blev etableret af Jes Bertelsen og Hanne Kizach i 1982.
|
|
|